Dæk

Tidsbestilling ved skift til sommer- eller vinterdæk

Husk altid at bestille tid til sæsonens hjulskifte i god tid, hvor udvalget af tider er størst, så du undgår unødvendig ventetid. Efter vores erfaring kan der være op til tre ugers ventetid til vinterhjul, når den første sne er faldet og til sommerhjul, når først forårets varme for alvor begynder at melde sig.

Processen for tidsbestilling til hjulskifte afhænger af, om du er kunde hos Super Dæk Service eller Euromaster. Læs mere om tidsbestilling hos dit dækcenter nedenfor.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp, kan du altid kontakte ALDs tekniske afdeling på +45 33 55 80 80.

Super Dæk Service

Hvis du tidligere har fået skiftet hjul hos Super Dæk Service, modtager du en mail eller SMS med en forhåndsbooking af sæsonens hjulskifte i februar eller marts samt i september eller oktober. Husk, at du skal bekræfte tiden inden for fire dage, hvis du vil beholde den. Du har også mulighed for at ændre eller slette bookingen via mailen/SMS’en. Hvis du ikke hører noget, og du har fået skiftet hjul hos Super Dæk Service før, kan du booke tid via My ALD.

Hvis din bil er ny, og du ikke har fået skiftet hjul hos Super Dæk Service tidligere, skal du ringe til den aftalte Super Dæk Service-afdeling og bestille tid til hjulskifte. Dette skyldes, at nye hjul ligger på et centrallager og først flyttes til din lokale afdeling, når der er bestilt tid til hjulskifte. Find din lokale afdeling her.

Du kan desuden også registrere dig hos Super Dæk Service. Her kan du præbooke, booke, ændre og evt. aflyse din booking. Derudover kan du også finde information om dine dæk. Registrer dig hos Super Dæk Service her

Euromaster

Hvis du tidligere har fået skiftet hjul hos Euromaster, modtager du en påmindelse om sæsonens hjulskifte på SMS i februar eller marts samt i september eller oktober. Hvis du ikke hører noget, kan det skyldes, at Euromaster ikke har dine kontaktoplysninger. Book tid til dækskifte på Euromasters hjemmeside eller ved at kontakte Euromaster.

Hvor er mine dæk opbevaret?

Som bruger af en ALD-firmabil, kan du logge ind på My ALD og se, hvor dine dæk er opbevaret.

Specifikt for vinterdæk på nye firmabiler

Skal du have ny firmabil i perioden 15. oktober til 28. februar og er der vinterdæk med i aftalen, vil bilen automatisk blive leveret på vinterdæk. Bemærk, at vinterdæk som standard udleveres på stålfælge uden hjulkapsler.

Regler for anvendelse af vinterdæk, pigdæk og snekæder i Europa

Der er andre lande i Europa, hvor det er påkrævet at køre med vinterdæk i en given periode. Kører du ofte til udlandet, eller står du overfor den årlige kør-selv-skiferie, så anbefaler vi, at du læser mere her vedrørende regler for anvendelse af vinterdæk, pigdæk og snekæder i Europa.

Slidindikator

Alle vores leasingbiler kører på dæk, der er forsynet med en slidindikator. Når indikatoren er plan med hovedmønstret, skal dækket skiftes. 

I forbindelse med udskiftning af nedslidte dæk, kan der rettes direkte henvendelse til en af vores samarbejdspartnere - log ind på My ALD og se en oversigt.

Aflevering af din firmabil hos FDM

Bemærk, at du ved aflevering af din firmabil hos FDM ikke skal medbringe de dæk, der er opbevaret hos enten Euromaster eller Super Dæk Service. Du kan derfor nemt aflevere bilen, og så sørger vi for at kontakte og koordinere med dét værksted, hvor dine dæk er opbevaret.