FAQ – Værd at vide om opladning af elbil

ALD_A_Ikon_Clever_8  Hvordan oplader jeg min bil, når jeg bor i lejlighed?

Såfremt du bor i lejlighed, anbefaler vi abonnementet Clever Complete Network. Dette giver dig adgang til opladning af elbilen eller plug-in-hybridbilen på alle Clevers offentlige ladestationer og de eventuelle Clever-ladere, der er installeret på din arbejdsplads. Vi opfordrer dig til at undersøge mulighederne med din arbejdsgiver eller flådeadministrator.

ALD_A_Ikon_Clever_2  Hvordan oplader jeg min bil derhjemme?

Med Clever Complete er installationen af en Clever-ladeboks på din hjemmeadresse en del af abonnementet. Dermed kan du ikke alene benytte dig af opladning af elbilen eller plug-in-hybridbilen på Clevers offentlige ladenetværk, men også lade på ladeboksen derhjemme. Vi opfordrer dig til at konsultere din arbejdsgiver eller flådeadministrator ift. jeres respektive aftale.

Bemærk, at det er dit eget ansvar at tjekke, hvorvidt der er ampere nok til rådighed i boligen. Dette gøres ved at kontakte dit respektive forsyningsselskab eller ved at få en elektriker til at tjekke det. Hjemmeladeboksen trækker 11 ampere ved fuld effekt, dog anbefaler Clever, at man har 25 ampere til rådighed.

ALD_A_Ikon_Clever_13  Hvor lang tid tager det at oplade min bil med en ladeboks derhjemme?

Ladetiden på din elbil eller plug-in-hybridbil kommer an på bilens batteristørrelse, hvilken effekt laderen tilbyder og hvilken effekt bilen kan lade med. De fleste elbiler og plug-in-hybridbiler kan lades fuldt op, når du sætter den til opladning over natten. Dermed er bilen helt klar til kørsel fra morgenstunden.

ALD_A_Ikon_Clever_11  Er det muligt at flytte mit abonnement til en anden privatadresse?

Du kan godt flytte dit abonnement og ladeboks. Der medfølger dog en installationsudgift, når en ny installation skal foretages. Sørg for at tage dialogen med din arbejdsgiver eller flådeadministrator.  

ALD_A_Ikon_Clever_12  Hvor kan jeg oplade min elbil eller plug-in-hybridbil?

Clever har Danmarks største ladenetværk. Derfor kan du finde Clevers ladestationer de fleste steder I Danmark langs motorvejene, trafikale knudepunkter, på hundredvis af p-pladser, ved indkøbscentre og mange andre steder.

Du kan nemt finde det nærmeste Clever-ladepunkt via Clevers ladekort. Her kan du også få et overblik over, hvilke ladepunkter der netop er ledige eller i brug.   

Skal du udenfor de danske landegrænser, kan du også finde Clevers ladestandere i Tyskland, Sverige og Norden. Når du er på farten, kan du hurtigt finde det nærmeste ledige ladepunkt med Clevers app.  

ALD_A_Ikon_Clever_13-1  Hvor lang tid tager det at oplade min bil?

Tidsforbruget for en fuld opladning af en elbil eller plug-in-hybridbil afhænger bl.a. af bilen, batteristørrelsen, hvor meget strøm der allerede er på batteriet og typen af ladestation. Typisk vil en helt almindelig fuld opladning på hjemmeladeboksen tage mellem 5 og 14 timer, hvilket normalt ikke er noget problem, da det blot klares over natten. De offentlige ladestationer er oftest hurtigere, og skal det gå rigtig stærkt, kan du bruge en hurtiglader, som du oftest finder langs motorvejene. Med en hurtiglader kan dit batteri – afhængigt af biltype - oplades til 80 % på cirka 30 minutter, men det er også en dyrere opladning såfremt dit abonnement ikke inkluderer dette.

ALD_A_Ikon_Clever_14  Hvornår aktiveres mit Clever-abonnement?

Når du bruger ladebrikken eller hjemmeladeboksen første gang, aktiveres dét produkt, du har valgt. Ladebrikken er klar til brug, lige så snart du har modtaget den.

ALD_A_Ikon_Clever_15  Kan jeg oplade min bil med Clever i udlandet?

Med en ladebrik fra Clever, kan du som udgangspunkt lade på hele Clevers ladenetværk – også i Sverige, Norge og Tysland. Du kan finde alle Clevers ladestationer i Danmark og Europa via Clevers ladekort.

ALD_A_Ikon_Clever_16  Hvorfor må jeg ikke oplade min elbil i en stikkontakt?

Stikkontakterne i dit hjem er ikke lavet til at trække så store mængder strøm i det antal timer opladningen af en elbil eller plug-in-hybridbil kræver. Det kan altså være farligt at benytte sig af disse, da de i værste tilfælde kan smelte eller bryde i brand.

Det er altså vigtigt at få en professionel Clever-elektriker til at installere ladeboksen for at sikre en sikker installation og for at overholde de lovmæssige krav.

ALD_A_Ikon_Clever_17  Hvornår kan jeg forvente, at min ladeboks er installeret?

Ifølge Clever, kan man i udgangspunkt forvente, at ladeboksen er installeret i løbet af fem uger fra det tidspunkt, hvor den endelige ordre er modtaget. Det vil sige fem uger fra det tidspunkt, hvor Clever har modtaget installationsbestillingen.

Læs mere om Clevers installation af ladestander her.

ALD_A_Ikon_Clever_18  Kan andre oplade deres bil på min private ladeboks?

I udgangspunktet kan alle oplade deres elbil eller plug-in-hybridbil på din private ladeboks. Du kan derfor slukke for strømmen til ladeboksen eller låse denne, så du undgår at andre benytter sig af den.

ALD_A_Ikon_Clever_19  Kan jeg lade på andre netværk end Clevers?

Du kan via Clevers app starte og betale opladninger på fem andre offentlige ladenetværk i Danmark: E.ON, Ionity, Allego, Spirii og Monta. Prisen pr.  kWh er bestemt af ladenetværkets operatør og Clever tager ikke noget gebyr. Opladning på de fem andre ladenetværk er ikke inkluderet i dit Clever-abonnement. Du modtager din kvittering for opladningen inden for 72 timer efter opladningen er afsluttet. Bemærk, at du ikke kan starte opladningen på andre ladenetværk med din Clever-ladebrik.

ALD_A_Ikon_Clever_20  Hvordan kan jeg godtgøre den strøm, som den installerede ladeboks bruger?

Clever fjernaflæser din ladeboks og tilbagebetaler herefter ladeboksens strømforbrug, der er brugt på at oplade din elbil eller plug-in-hybridbil, efter den gældende tilbagebetalingssats.

Du kan læse mere om tilbagebetaling her.

ALD_A_Ikon_Clever_

Kontakt os
33 55 80 00