ALD Flex – Nyttige informationer

Her kan du finde al nødvendig information i forbindelse med din korttidsleje gennem ALD Flex.

Udlevering/aflevering

Bilen skal som udgangspunkt afhentes og afleveres hos ALD Carmarket:

Taastrup Mårkærvej 4-6, 2630 Taastrup
Fredericia Tonne Kjærsvej 64, 7000 Fredericia 


Når bilen afleveres, skal den være nyvasket, rengjort indvendigt, tømt for private effekter og med minimum ¼ fyldt brændstoftank. Der skal desuden gøres opmærksom på, at det er en ALD Flex bil ved aflevering.  

Bilen må ikke afleveres ved et FDM Center. Bilen gennemgås af ekstern partner efter aflevering. 

Eventuel afhentning ved udløb

Det er muligt at bestille afhentning af bilen. Prisen er 1.500 kr.  og den skal bestilles minimum 5 arbejdsdage før afhentning. Bilen bliver afhentet på den ønskede dato, i mellem 8.00 og 16.00 (kun på hverdage). 

Transport bestilles ved at skrive nedenstående til kundeservice.dk@aldautomotive.com:

  • Afhentningsadresse
  • Reg.nr.
  • Kontaktpersons navn
  • Mail og telefonnummer
  • Ønsket afhentningsdato

Lejekontrakt ophører den dag bilen er returneret til ALD.  

Sæson hjulskifte

Såfremt din ALD Flex-aftale inkluderer sommer/vinterdæk, skal du bruge Super Dæk Service til sæsonombytningen. 

Da dine hjul er opbevaret på et centralager ved Super Dæk Service, skal du bestille dem via mail aldflexhjul@ndi-dk.com og oplyse dit reg. nr., telefon nr. og hvilken Super Dæk Service-afdeling du ønsker at benytte. Den lokale Super Dæk Service-afdeling vil derefter kontakte dig, når hjulene er ankommet, og booke en tid til ombytningen. 

Kontraktens længde

På kontrakten er der angivet en udleverings- samt afleveringsdato, og disse beskriver den forventede lejeperiode. Kontrakten vil blive afsluttet den dato du/I vælger at aflevere bilen. 

Er der behov for at have bilen længere end angivet på kontrakten, så giv os besked med reg.nr. 
og forventet afleveringsdato på kundeservice.dk@aldautomotive.com

Service

Vi forsøger bedst muligt at foretage servicebesøg i mellem lejeperioderne, men skulle bilen have behov for service i din lejeperiode, kan dette koordineres i samarbejde med vores tekniske afdeling på +45 33 55 80 80.

Tekniske udfordringer

Hvis der opstår tekniske problemer med bilen i lejeperioden, skal bilen tilses af et af vores prioriterede værksteder. Koordiner venligst dette med vores tekniske afdeling på +45 33 55 80 80. 

Skade på bilen

Kontakt vores forsikringsafdeling på +45 33 55 80 60, som hjælper med at anmelde skaden og henvise til et værksted.  

Vejhjælp

Får du akutte problemer med bilen kan til ringe til ALD vejhjælp på +45 80 24 00 00.

Kørsel til udlandet

Ved kørsel til udlandet skal du huske at medbringe del 1 af registreringsattesten. 
Skulle denne mod forventning ikke ligge i bilens handskerum, kontakt vores kundeservice på +45 33 55 80 50 eller kundeservice.dk@aldautomotive.com.  

Har du brug for vejhjælp i udlandet, ring til +45 70 10 50 52 og oplys, at din bil er forsikret via ALD Automotive.

Dækningen omfatter 28 EU-lande og 30 lande uden for EU. Se evt. på SOS’ hjemmeside. Grønt og rødt kort skal desuden ikke længere medbringes i EU.

Ved spørgsmål, ring til forsikringsafdelingen på +45 33 55 80 60. 

Tilføjelse af ekstra fører

Ønsker du at tilføje flere førere til lejekontrakten, kan dette gøres mod et gebyr på 3 kr. pr. dag i resten af perioden. 

Såfremt dette er godkendt af din virksomhed, bedes du sende en mail til vores kundeservice på kundeservice.dk@aldautomotive.com med reg.nr. samt bruger- og kørekortsoplysninger på den ekstra fører.

Nøgler

Bilen er altid udleveret med 1 nøgle. 

Rygning

Vi gør opmærksom på, at rygning i bilen ikke er tilladt.