Solcelleløsninger til varebiler

ALD Automotive tilbyder rådgivning om og professionel montering af en fordelagtig solcelleløsning til din varebil.

Solcellerne monteres på varebilens tag, hvilket først og fremmest giver mulighed for at oplade håndværktøj på farten, uden at bilens generator skal på overarbejde, og derudover giver løsningen store besparelser både i forhold til brændstof, tid og CO2. 

Fordele ved solcelleløsningen

  • 220V-udtag så værktøjet aldrig løber tør for strøm
  • Store besparelser på brændstofforbruget
  • Forbrug af grøn, forureningsfri solenergi reducerer CO2-udslip
  • Det er nemt - vi står for monteringen af solcellerne
  • Længere holdbarhed af bilens generator og batteri
  • Omkostningen tillægges den månedlige leasingydelse

 

Sådan får du solcelleenergi i din varebil

ALD_A_Infografik_Solcelle_03

 

 

FAQ: Solcelleløsning til varebiler

Hvor meget sparer jeg i brændstof og CO2 ved at bruge solcelleenergi?

En varebil med solceller på taget kan årligt spare omkring 140-150 liter diesel, hvilket er en årlig reduktion på ca. 2,68 kg. CO2 per liter. Dette svarer til ca. 402 kg. CO2 om året og 1,6 ton CO2 over en leasingperiode på 4 år. Disse udregninger er dog foretaget på præmissen om, at intet af solcelleenergien går til spilde, men giver et godt indblik i hvor store besparelser, der er at hente ved solcelleenergi både ift. brændstofbudgettet og CO2-regnskabet.

Hvorfor er der problemer med opladning af håndværktøj i biler uden solceller?

Strøm til elforbrug i biler kommer normalt fra generatoren, hvor produktion af bare 1 kWh strøm koster omkring 1 liter brændstof. For at imødekomme kravene til EURO6-normen, har mange bilproducenter valgt, at generatoren ikke skal producere strøm ved under 2.500 omdrejninger, hvilket fx gælder bykørsel. Det betyder, at bilen ikke producerer nok strøm til at kunne oplade håndværktøjet, når der bl.a. køres inde i byen. Af denne grund står håndværksfirmaer ofte med værktøj uden strøm midt på dagen eller en død bil grundet en generator, der har været på overarbejde.

Hvad er teknologien bag solcelleløsningen?

Solars solcelleløsning er baseret på teknologien MIPV, som står for Mobile Integrated Photo-voltaic, som laver strøm specielt til transportmidler fra solcelleenergi.

Da der er brandfare ved at montere almindelige krystallinske c-SI-solceller på et køretøj, indeholder Solars MIPV-sæt udelukkende solceller med CIGS-teknologi, som er gennemtestet og er ufarligt. Alle dele i teknologien er herudover E8-certificerede, hvilket bilfabrikanterne kræver af alt eftermonteret udstyr.

Hvordan monteres solcellerne og hvor meget strøm får jeg ud af det?

Solcellerne limes på varebilens tag som et klistermærke, hvorefter solcellerne forbindes til MIPV-sættets heavy-duty-invertere på 2.000 W eller 3.000 W (alt efter pakkestørrelse), som forsyner håndværktøjet med 220V.

            ALD_A_Ikon_30            

Kontakt os
33 55 81 40