Artikler & Tips

01jul
2022

Værd at vide om releasing: Leasing af brugte firmabiler

Værd at vide om releasing: Leasing af brugte firmabiler

Hos ALD Automotive tilbyder vi releasing af brugte firmabiler. Men hvad er releasing, hvordan fungerer det og hvad er fordelene?

Hvad er releasing?

Releasing, genleasing og brugtvognsleasing er alle begreber der dækker over det samme – leasing af en brugt bil. Releasing kan involvere både privatleasing og erhvervsleasing, og bilerne vil typisk være biler, der har været igennem en leasingperiode eller som har været brugt som demo-biler.

Hos ALD Automotive tilbyder vi kun genleasing af biler, der tidligere har været leaset af vores kunder. På denne måde kender vi bilerne ned til mindste detalje og sikrer, at alle biler som releases har fuld servicehistorik og er af høj kvalitet.

Releasing fungerer sådan, at vi får biler tilbage fra kunderne, som vi derefter tjekker grundigt igennem og sikrer, at de klar til en ny leasingperiode med en ny kunde. Dernæst gør vi dem tilgængelige til genleasing, så de næste kunder kan vælge mellem de brugte biler. Som ny kunde fungerer det derfor på samme måde, som hvis man skal erhvervslease en fabriksny bil. Du finder blot den ønskede bil og kontakter derefter vores salgsafdeling, som vil opsætte en leasingaftale på den valgte firmabil. Du kan allerede nu finde din releasing-bil lige her.

Hvad er fordelene?

Ved at lease en brugt firmabil opnår man mange fordele. En brugt bil anses ofte for at være et mere risikofyldt valg end en ny bil – især når man ønsker at købe, men denne risiko nedsættes betydeligt, når man leaser en brugt bil. I stedet opnår man flere fordele. Hos ALD Automotive kender vi de tidligere brugere af bilerne, vi kender bilerne og vi kan garantere for deres kvalitet.

Derfor ser fordelene ved erhvervsleasing af brugte biler hos ALD Automotive således ud:

  • Kvalitetsbiler til fast månedlig pris
  • Budgetsikkerhed pga. faste omkostninger i hele leasingperioden
  • Mulighed for kort løbetid ned til 12 måneder
  • Bilerne kommer ofte med ekstra udstyr
  • Fuld servicehistorik på alle bilerne
  • Hurtig levering af bilerne
  • Ingen risiko for værditab eller serviceomkostninger
  • Attraktiv beskatning på biler over 36 måneder

Ved at lease en brugt bil hos ALD Automotive opnår du de samme fordele som ved erhvervsleasing af fabriksnye biler, og samtidig vil der være god mulighed for både at opnå besparelser på beskatning samt undgå ventetid på levering af firmabilen, da den allerede står i vores showroom. Vil du vide mere om fordelene ved erhvervsleasing?

Hvordan beregnes beskatningsgrundlaget?

Beskatningsgrundlaget for leasede firmabiler beregnes ud fra den individuelle bil baseret på bilens værdi, ekstraudstyr og bilens alder. 

For biler under 36 måneder: Bilens beskatningsgrundlang beregnes ud fra nyvognsprisen inden for de første 3 måneder. Derefter vil den de næste 33 måneder være lig med den genberegnede skatteværdi.
For biler over 36 måneder: Bilens beskatningsgrundlag beregnes ud fra bilens aktuelle markedsværdi. 


Dette betyder, at der er gode muligheder for at opnå en månedlig besparelse ved genleasing, hvis firmabilen er ældre end 36 måneder, da bilens beskatningsgrundlag beregnes ud fra bilens brugtvognsværdi. Du kan læse mere om beskatningsreglerne her.

Hvorfor benytte ALD Releasing?

ALD Releasing er en del af ALD Automotive. Det vil sige, at ved at vælge ALD Releasing får du alle fordelene ved at lease en brugt firmabil samt fordelene ved at være erhvervsleasingskunde hos ALD Automotive. 

Hos ALD Automotive tilbyder vi mange services, der gør det nemt at håndtere erhvervsleasing i din virksomhed samt gør det nemt at være bruger af en firmabil. ALD håndterer nemlig alt omkring det at have en leaset firmabil.

Ved at benytte ALD Releasing opnår du dermed de samme goder som alle andre kunder hos ALD Automotive, heriblandt kompetent rådgivning, service inkluderet, markante rabatter på brændstof og bilvask, hente-/bringeordning ifm. serviceeftersyn, adgang til My ALD, nem administration og meget mere. Du kan se alle ALD services her.

Hvordan kommer du i gang?

Med ALD Releasing kan du nemt finde den bil du ønsker at lease. På ALD Releasing finder du alle de tilgængelige brugte firmabiler, og du kan nemt filtrere dig frem til lige netop dén bil, der passer til dine behov og ønsker. 

Sådan bestiller du en releasing-bil:

ALD_A_Infografik_Rel...

Vil du vide mere?

Releasing og leasing af erhvervsbiler er rigtig gode alternativer til at eje din egen bilflåde. Der er mange fordele ved at vælge leasing fremfor at eje, og hos ALD Automotive tilbyder vi vores ekspertise og rådgivning, når du skal sammensætte din bilflåde, så vi sikrer, at dine krav og ønsker til økonomi, mobilitet, miljø og medarbejdernes behov tilgodeses.

Hvis du er interesseret i at vide mere, så er du velkommen til at kontakte hos på +45 33 55 80 00.