Nyheder

01mar
2017

ALD Automotive fejrer i dag en 40 års jubilar

ALD Automotive fejrer i dag en 40 års jubilar

ALD Automotive gemmer på en sjældenhed. En uddøende race om man vil. En skat som vi værdsætter og værner om og ikke frivilligt giver fra os. Vi kan prale af at have en 40 års jubilar blandt medarbejderne – 40 år på samme arbejdsplads, det er der ikke mange, der kan bryste sig af i dag.

 

Men det kan Kim Andersen, Service Inspector i vores tekniske afdeling, hvor han primært rådgiver og servicerer vores kunder og kommunikerer med værksteder om reparationer.

Alle årene har ikke været under ALD Automotives navn. Vores og dermed Kims historie starter hos AVIS biludlejning, som i slut 80’erne etablerede Avis Leasing. Den del af AVIS blev i 1997 opkøbt af leasingselskabet Axus, som i 2003 blev opkøbt af den internationale virksomhed ALD Automotive med hovedkvarter i Paris, som vi stadig er en del af i dag.

Kim Andersen gør aldrig tingene halvt. Alt bliver udført grundigt og præcist med stor ærekærhed, og Kim har en bundløs tank af viden og erfaring, som både kunder og kollegaer nyder godt af. Med stort fokus og engagement har Kim gennem alle årene og til stadighed hjulpet ALD’s kunder til de rette løsninger for deres biler, og han vender altid hver en sten for at sikre den bedste service til alle parter.

En så stor brancheerfaring og viden om et felt er enestående for os og ikke mindst vores kunder, og Kim er indbegrebet af vores; Biler er biler. Det er menneskene bag, der gør forskellen.

ALD ønsker Kim Andersen et stort tillykke og en kæmpe tak for indsatsen indtil nu!